Hvad er mit niveau i padel?

Find dit niveau i padel – og bliv en bedre spiller

Hos PurePadel ved vi, hvor vigtigt det er at spille med og mod nogen på ens eget niveau – både for at få en god oplevelse og for at udvikle sig som spiller. Med inspiration fra forskellige klubbers niveauinddeling guider vi dig her igennem de forskellige niveauer, hvad de indebærer, og hvordan du bedst kan rykke op i systemet.

1.0 – 2.0: Begynder

1.0 - 1.5: Du er helt ny i padel og har måske aldrig holdt et padelbat før. Du er i gang med at lære reglerne og forsøger at få gang i nogle dueller – men der er stadig mange fejl og usikkerhed i spillet.

1.5 - 2.0: Du kan få dueller igang og har kendskab til reglerne men kontrollen og grundslag er ikke helt på plads.

Sådan forbedrer du dig:

  • Tag et begynderkursus med en træner. 
  • Fokuser på grundslag og positionering.
  • Spil med tålmodige makkere – det vigtigste er at få bolden i spil.

2.0 – 3.0: Let Øvet

2.0 - 2.5: Du har styr på de grundlæggende slag og måske erfaring fra en anden ketchersport. Du kan holde bolden i gang og har begyndende taktisk forståelse. 

2.5 - 3.0: Du begynder at spille mere taktisk og kan bruge de forskellige slag du har lært i de rigtige situationer. Du begynder at spille turneringer og Lunar-liga kampe (serie 2-5)

Sådan forbedrer du dig:

  • Øv dig på bandejas og volleys.
  • Begynd at lære om samarbejde i double.
  • Se videoer af kampe og analyser spillerpositioner.

3.0 – 4.0: Øvet

3.0 - 3.5: Du spiller måske turneringer og er med i rækker som Lunar Ligaens 3. eller 2. division. Du kan læse spillet bedre, placere dig rigtigt og vinder flere bolde på taktik end på held. Du spiller DPF 25-50 turneringer

3.5 - 4.0: Spiller DPF100 turneringer og Lunarliga i 2. div.

Sådan forbedrer du dig:

  • Træn systematisk: teknik, fysik og mental styrke.
  • Brug videoanalyse til at se egne fejl og styrker.
  • Deltag i turneringer for at få kamptræning.

4.0 – 5.0: Meget Øvet

4.0 - 4.5: Du spiller i Lunar Liga 1. division og kan spille med på DPF200 niveau.  Du har stor spilforståelse, kan variere tempoet og laver få uprovokerede fejl.

4.5 - 5.0: Du er i toppen af DPF200 regi og spiller top 1. div / Elitedivision

Sådan forbedrer du dig:

  • Få sparring med trænere på højt niveau.
  • Fokusér på avanceret taktik og samarbejde med din makker.
  • Træn med spillere, der er bedre end dig selv.

5.0 - 7.0: Eliten

Her finder du spillere der spiller med i fx DPF500, landsholdsspillere osv helt op til professionelle spillere der lever af padelkarrieren i ind og udland.Sådan forbedrer du dig:

  • Deltag i internationale træningslejre og camps.
  • Hav fokus på marginalerne: ernæring, restitution, mental coaching.
  • Træn med landsholdsspillere eller professionelle trænere.
  • Er med i elite-dedikerede padelmiljøer med trænere tilknyttet.

Hvordan finder man sit niveau som ny spiller?

Det kan være svært at vurdere sit niveau, især i starten. Her er nogle tips:

  • Spørg en træner: De fleste klubber tilbyder introhold eller prøvetimer, hvor du kan få en vurdering.
  • Spil med forskellige spillere: Hvis du klarer dig godt mod nogen, men har svært ved at følge med mod andre, ligger du typisk midt imellem deres niveauer.
  • Brug en niveauguide: Den lokale klub har helt sikkert en skala der giver en god indikation ud fra dine evner, stabilitet og erfaring.
  • Start lavt og byg op: Hellere spille med nogen under dit niveau og rykke op, end at blive kørt over og miste lysten.

Hvad er Lunar Ligaen?

Lunar Ligaen er en populær dansk padelliga (og verdens største padelliga) opdelt i serier/divisioner. og administeret af Dansk Padel Forbund: 

  • Serie 1 til 5: Her er typisk spillere op til niv 3.0
  • 3. division: Typisk for de øvede spillere (niveau 3.0)
  • 2. division: For de mere rutinerede (niveau 3.5)
  • 1. division: For meget øvede spillere (niveau 4.0)
  • Elite division: Her spiller de bedste hold i landet (niveau 4.5-5.0+)

Der spilles 6 kampe i en holdkampe og ender den 3-3 så afgøres holdkampen via en Match-Tiebreak hvor man spiller til 10 point.

Der findes også en Lunar Liga kun til kvinder som kaldes 4P. Her er der kun 4 kampe i en holdkamp.

Ligaen giver god kamptræning og mulighed for at spille mod spillere på samme niveau – og det er en sjov og motiverende måde at blive bedre på! Der er typisk 6 kampe pr halvår som man skal igennem. Et godt råd er altid at booke timer hos en træner i klubben og få tunet formen ind. Fokuser på få ting af gangen.

 

Klar til at tage næste skridt?

Hos PurePadel har vi udstyr til alle niveauer – om du er nybegynder eller elitespiller. Kig forbi vores sortiment og find det perfekte bat og det rette tilbehør til dit spil.

Vil du have hjælp til at finde dit niveau eller det rigtige udstyr? Kontakt os – vi rådgiver gerne!

Tilbage til blog